Hold
BabyTummel
BabyTummel er kvalitetstid for dig og din baby og en hyggelig måde at være sammen med dit barn på. På holdet tumler og leger vi, samtidig med at du vil få viden omkring dit barns motoriske udvikling. Desuden vil du få inspiration til lege og øvelser, som du kan lave med dit barn derhjemme.
Træneren på BabyTummel er: Kathrine Ørgaard.
Praktisk information:
- Forløb over 5 uger
- Pris på 500 kr.
- Mulighed for parkering af barnevogn ude foran træningssalen
- Pusleplads i træningssalen
Hold opstart:
- Uge 2 (pause i uge 7)
- Uge 12 (pause i uge 16)
- Uge 34
- Uge 45
Betingelse for opstart af hold er minimum 6 deltagere.
Holdet er for babyer fra 2 til 10 måneder. Træningen foregår onsdage fra kl. 10:00-11:00.
Individuelt babytummel-forløb
Alle børn udvikler sig i deres eget tempo – men nogle gange kan der være små bump på vejen. Måske har din baby svært ved at trille, at komme i gang med at kravle, eller du oplever andre motoriske udfordringer, der giver bekymringer i hverdagen.
Hos Morsø Fysioterapi tilbyder vi et individuelt babytummel-forløb, hvor vi sætter fokus på netop dit barns behov.
Forløbet indeholder:
– En grundig individuel undersøgelse af dit barns motorik
– En opfølgende konsultation med målrettede øvelser og vejledning
– Tryg sparring og konkrete redskaber til jer som forældre
Vores mål er at støtte både barn og forældre i at få en tryg og positiv udvikling – og give jer ro i maven, så I kan nyde hverdagen med jeres lille.
Forløbet er oplagt, hvis du gerne vil have ekstra støtte til dit barns motoriske udvikling – uanset om det handler om de første trilleforsøg, krybe, kravle eller andre trin i udviklingen.
Pris: 795,- for forløbet
Der kan tilkøbes ekstra konsultationer, hvis der er behov.
Tilmeld dig holdet eller hør mere: